|
Respons...
Nedenstående mails er fra nogle
af de nuværende IN-Træn Klienter, som har modtaget Individuel Træning. Jeg
har udvalgt disse:
| Mail modtaget d.
19-12-2005
Hej Germaine,
Så er det ved at være tid til at aflægge rapport over træningen med
Odin.
Det går fint fremad synes jeg. Vi følger din skriftlige træningsanvisninger
så godt vi kan og har begge genfundet glæden ved træningen :-)
Jeg har desværre kun haft mulighed for at træne sammen med en anden
hund en enkelt gang - der gik det til gengæld rigtigt godt. Vi skiftede
til at kaste for hinanden og Odin var meget fokuseret på markeringerne
og løb hurtigt lige og ud lige hjem hver gang. De første par gange gav
jeg ham lige et "hjemkald fløjt" i det han tog dummien, da
kasteren og hendes hund jo stod derude, men det viste sig at det ikke
var nødvendig. Vi lavede tre markeringer ad gangen, med samme
nedslagssted og hvor jeg rykkede længere tilbage for hver gang. Í alt
havde vi tre x tre markeringer, og mellem hver gang gik vi en 5
minutters tid med hundene i snor, som hvis vi var ude og lufte dem.
Ellers træner jeg flittigt alene ca. 3 gange om ugen, udover de daglige
luftture, hvor jeg træner stopfløjt med en lille dummy (ca. 1-2 gange
på en tur).
I weekenden gik det lidt galt, da jeg lavede markering med han i et område
(der ligner det som vi trænede i hos dig) hvor der var sne! Set i bakspejlet
kan jeg godt se at det var dumt. Han faldt tilbage i det
"stressende" mønster, hvor han lagde sig ned og spiste sneen!
Jeg stoppede efter den første markering og gav han en dirigering et
andet sted som gik ok. Derefter stoppede vi! I går prøvede jeg samme
sted igen, men hvor jeg sikrede mig at dummien faldt i et område ved
nogle træer, hvor der ingen sne var, og det gik helt efter bogen (din
opskrift) igen.
Jeg er begyndt at træne markeringer og afleveringer uden klikker - men
med godbidder og masser af ros (ja jeg kan godt..:-)). Jeg mener at
huske at du sagde at klikkeren langsomt skulle væk igen på et
tidspunkt. Er det ikke rigtigt? - og er det for tidligt? Lige umiddelbart
fungerer det fint uden klikkeren.
Ligeud dirigeringen og "back" fungerer også fint, hvor han
meget ivrigt løber direkte ud til dummien. Jeg har endnu ikke arbejdet
med side-dirigeringer.
I det frie søg er jeg oppe på 2 dummier med stor afstand, og det går
også nogenlunde. Han har det dog med at lige at skulle løbe i en bue
over mod den ikke afhentet dummy, hvor jeg så fløjter ham hjem inden
har når at gøre andet. Er det forkert at gøre det sådant? Det er
imponerende hvor en stor hukommelse en hund har. Selvom vi går videre i
flere minutter (5-10) ved han lige hvor dummien ligger (som ved en
markering). Skal jeg evt. lægge et ud uden han ser den?
Generelt går det som sagt fint fremad synes jeg. Vi begge nyder det og
det er også tydeligt i det dagligt derhjemme, da han virker mere
"forelsket" i sin far :-). Forleden sad jeg og skrev på en
opgave ifm. noget uddannelse, og Odin synes åbenbart at det var lidt
kedeligt, så i løbet af formiddagen kom ham stille og roligt og
afleverede 4 sko og to håndklæder!! :-)))
Hans ivrighed ved markeringerne og dirigeringerne er dog resulteret i at
han er noget løs i bagen, og "knalder" ind imellem. Jeg har
valgt ikke at gøre nogen stor sag ud af det, da han jo trods alt løber
direkte ud og samler spontant op og kommer hjem. Problemet opstår når
jeg kaster selv, og af den grund at jeg ikke har helt fokus på ham. Da
jeg var ude og træne med min kollega (som beskrevet ovenfor) støttede
jeg Odin med en hånd på brystkassen mens han markerede - så her
opstod problemet selvfølgelig ikke.
På onsdag regner jeg med at skulle træne med en af Odin
"klassekammerater" fra hvalpeholdet i sin tid - så der er det
spændende hvordan det så går :-)
Ellers må du og din familie have en rigtig god jul og rigtig mange tak
for din store hjælp (og tålmodighed) med Odin og mig. Jeg har
virkeligt lært meget om hundetræning i de sidste 6 måneder.
Mange julehilsner
Erik |
| Mail modtaget d.
19-12-2005
tak for dit hurtige og konstruktive svar.
Jeg skal lige læse det et par gange, så jeg er sikker på at have
forstået alt korrekt, det er jo så spændende alt sammen, og
alligevel ikke helt nemt.
Jeg er nu helt med på, at jeg ikke
skal bruge vand, hvor er det dog rigtigt, hunden kunne jo have tabt
lysten, det er noteret fremover!
Nå, men jeg ville egentlig lige bare fortælle,
at i dag var jeg ude ved stranden med Calvin, altså et helt nyt sted
for ham. Der ville jeg prøve træklods/klikkertræning, den øvelse
er jo så sikkert her i hjemmet. Og ganske som du har fortalt, så
opførte Calvin sig totalt fjoget, faktisk dukkede den gamle uønskede
adfærd frem igen. Han tog træklodsen og for rundt med den i munden
og smed den til sidst. Jeg fik uden kommentar fat i klodsen og holdt
denne gang fast om den, så nu var målet kun, at han kiggede på den,
det klarede han fint og jeg stoppede øvelsen da han dyttede på
klodsen.
Det var meget interessant at iagttage, at
hunden i fremmede omgivelser falder tilbage i det gamle adfærdsmønster.
Denne gang forstår jeg så hvorfor, og kan bare gå tilbage i øvelsen,
det er helt vildt spændende. Han opførte sig præcis, som du havde
forudsagt, at han ville under ændrede træningsforhold. Så der jo
nok at gå i gang med.
Nå, men jeg skal ind og læse og forstå
og senere træne min hund.
Go´ mandag!
Kirsten
|
| Mail modtaget d.
12-12-2005
tak for nogle gode træningstimer i går, jeg fik en masse med hjem,
og vi er allerede godt i gang.
Calvin ikke kun kigger, men han rører eller dytter hver gang på træklodsen,
det er bare så fedt. Skal jeg nu lægge den fladt i hånden og få
ham til at tage den?
Jeg har også nydt det fine vejr i dag og gået en god tur med Calvin.
Jeg gjorde, som du havde foreslået, nemlig at smide Frolich-stykker i
mine fodspor, det var hunden helt med på, og det gik der et pænt
stykke tid med, inden alle stykker var snuset frem. Jeg trænede også
dækøvelse i nyt terræn, som du kan se, så har vi været yderst
flittige i dag.
Jeg kan godt anvende alle "tingene" allerede, da det er øvelser
som Calvin allerede er bekendt med, sådan da.
Det er enormt effektivt, at anvende de forstærkende metoder, du har
lært mig. Jeg har også døjet en del med, at Calvin trækker i
snoren, når vi går tur, så prøvede jeg bare at anvende en straf, i
form af at tage noget fra ham. Nemlig hver gang han trak, så stoppede jeg
op, og dermed stoppede turen jo - tja det tog vel en 2 - 3 stop, så
havde hunden fattet, at det var kun fremad, når han gik som jeg
ønskede. En god tur uden skældud og irritation.
Vi skrives ved!
Stor hilsen
Kirsten
|
|